Så har min skrive-coach atter været på spil og denne gang går opgaven på at tage et billede af, hvad der rører sig i mig lige nu – på godt og ondt – og derefter beskrive billedet og begrundelsen for netop det motiv.

Klar til at tage billedet!

Det var slet ikke svært at finde ud af, hvad motivet skulle være. Da jeg tog beslutningen om, at nu skulle jeg tage et billede af, hvad der fyldte mest i mig lige nu, tog jeg kameraet og gik ud i min have. Naturen – den taler meget til mig i øjeblikket. Og klik…klik…klik…var der taget en håndfuld billeder, jeg kunne gå ind og vælge ud fra. Peace of cake!

Findes der nogen flottere farve end på blade fra en nyudsprungen bøg?

Længsel efter sommeren

Bøgehækken, der omkranser min have, havde den smukkeste grønne farve og nærmest sugede mig og linsen til sig. Den fortæller, at sommeren er på vej. Foråret har ganske vist ikke været i nærheden af det, det plejer, men så er længslen efter en dejlig sommer jo blot endnu større.

Nu tænker jeg lige højt… Er det sommeren, der fanger min opmærksomhed lige nu, eller er det natur i det hele taget? Jeg tror faktisk, det er kombinationen, der gør følelsen så stærk for mig lige nu? Jeg er altid glad for naturen, men der er da ingen tvivl om, at jeg nyder den allermest, når solen skinner og varmen indfinder sig i lille Danmark.

Naturen er…naturlig?

Der er noget med naturen… Dens ligefremhed. Den tager ikke nogen maske på – selv om man godt kunne få den tanke, at den i hvert fald tager sit fineste tøj på nu her, hvor det er sommer?

Men faktisk er naturen, som den nu engang er. Den kan man regne med – specielt, hvis ikke mennesket ødelægger den… Der er selvfølgelig mange måde at ødelægge naturen på. At slå græsset, klippe hækken, beskære roser er jo nogle af måderne – det er dog de mindre skadelige metoder. Og så er der de mere alvorlige måder – for højt strømforbrug, for megen smog fra biler og andre maskiner, affald, der bare smides  i naturen…ja, man kunne blive ved.

Naturens nul-tollerance

Men tilbage til det, jeg godt kan lide ved naturen. Naturen larmer ikke – kun med sine flotte og alligevel afpassede farver. Naturen går ikke op i mode, i overfladiske ting. Vel er den egoistisk og vil gøre alt for at overleve, men alligevel virker det på mig som om, at der er plads til alt og alle i naturen? Et træ peger ikke fingre af et andet træ, fordi det har lidt skæve grene. En blomst griner ikke af en anden blomst, fordi den er blevet lidt misfarvet af regnen. Nogle træer og buske giver kvit og frit ly for andre mindre vækster. Ok, det kan godt være, at de ubevidst så også snupper lidt mere af lyset – men noget for noget, ikk?

Livet går videre…

Jo, jeg kan godt lide at være i naturen, fordi den hjælper mig til at slappe af, tænke mere positivt og huske på alle de ting, vi mennesker kan få gratis foræret ved blot at befinde os i selskab med træer, græs, buske, blomster, havet, søen, sandet…jorden… Et lille nyt skud på et træ vidner om, at alting går videre – også efter en hård vinter. Det er da meget betryggende at vide, ikk?

Et lille nyt skud - endnu en sommer er på vej...