Det er i hvert fald, hvad Mikkel Hvid påstår i sin bog “Skriv!” fra 2008, som jeg netop er gået i gang med. Jeg vil gerne tro ham, selv om jeg yderst let kan nikke genkendende til de frustrerende og stressende faser, han beskriver i bogen. Om hvor nemt det er at lokke sig selv til at lave alt andet, end det man skulle: Skrive!

Et blank ark kan være frygtindgydende...

Jeg er netop nået til et emne, jeg finder rigtig interessant. Skrivepsykologi og flow-skrivning. Hvem elsker ikke de perioder i ens liv, hvor man er fuldstændigt grebet og opslugt af noget, man er i gang med? Glemme tid og sted. Den fornemmelse ville jeg gerne kunne overføre til det at skrive. Akkurat som jeg gør det, når jeg maler.

Hov…Bogen kalder!  Fortsættelse følger…