Jeg har tit undret mig over, hvad lykke mon er. Jeg har prøvet – som mange andre – at købe mig til den: nyt inventar til hjemmet, nyt tøj, nye sko, hus, bil… Det føltes som lykke, men kun for en kortere periode. Jeg har også prøvet at finde lykken i at have en kæreste, men den holdt kun så længe, jeg havde hende. Problemet med disse måder at finde lykke på er, at den form for lykke er noget uden for dig selv. Noget, der kan miste værdi, forsvinde, gå i stykker…og så står du der igen – uden lykke.

Hvad er ægte lykke så? Lykken findes inde i dig selv. Noget, du oplever intens, når du bruger dine evner og overskud på andre. Når du er i stand til at kunne hjælpe nogen uden at forvente gengæld. Når du kan tilgive uden at bære nag – uanset, hvis skyld det var.

Lykken er ikke noget, man skal “have fat i”. Det er faktisk noget, der opstår, når man giver noget af sig selv. Det er her, man vokser som menneske og netop dette gør, at lykkefølelsen opstår.

Der er sikkert mange måder, hvorpå man kan lære, hvad lykke er. Hvordan man lærer at bruge sig selv, så den opstår helt naturligt. Personligt har jeg stiftet bekendtskab med den via buddhismen. Her lærer du at træne dit sind til ikke at bruge for meget tid på forstyrrende følelser, såsom jalousi, vrede, stolthed m.m. Det er følelser, der altid vil spænde ben for lykken og glæden ved livet.