Giv det videre!

Posted by Peter Bjørn | Posted in Buddhisme, Filosofi, Hjerneblæst | Posted on 23-10-2009

0

Nej, dette er ikke et indlæg om kædebreve, men måske man godt kan kalde det “kæde-reaktion” – eller hvis man er buddhist, så er karma måske et bedre ord?

Giv det videre

Giv det videre

I aften kl. 21 sender Kanal 4 en film, der hedder “Pay it forward”, som handler om den 11-årige dreng Trevor, der første dag efter sommerferien får en opgave af sin karismatiske men kontaktsky samfundsfagslærer, der i al sin enkelthed går ud på at finde en måde at gøre verden til et bedre sted. En stor mundfuld for en lille dreng, men den godhjertede Trevor går til opgaven med ildhu. Han har en idé om at udføre en tjeneste for tre vilkårlige mennesker, som til gengæld hver især skal gøre en tjeneste for tre andre mennesker.

Det handler ikke om at give noget tilbage til en, der har hjulpet dig, men om at være proaktiv og give noget fremad.

Jeg tror på ideen om, at vi ved at give til blot få mennesker, kan starte noget, der vil brede sig som ringe i vandet og være med til at skabe positive forandringer for mange. Og at det altid kommer godt tilbage til én – boomerang-effekten.

Er du frisk? Så tag udfordringen op og gør noget godt for tre mennesker i løbet af den næste uge, og se hvad der sker.

Pay it forward. Fredag den 23. oktober kl. 21:00 på Kanal 4
Med Kevin Spacey, Helen Hunt og Haley Joel Osment

Write a comment

UA-10682217-1