Ugens skriveopgave fra min skrivecoach går på at beskrive, hvordan jeg vil indrette min bolig. Jeg skal ikke tage hensyn til, hvorvidt min økonomiske situation er realistisk i forhold til møbler, materialer og bolig. Det vil sige, at der er frit valg på alle hylder – og hvem elsker ikke det?

Derfor har jeg valgt ikke at indrette min nuværende bolig, men i stedet en bolig jeg rigtig godt kunne tænke mig. Og med frit valg på alle hylder, finder jeg det lidt spøjst, at jeg ikke straks tænkte: Florida, kæmpe mansion, swimmingpool, spabad m.m. Mit valg faldt i stedet på et lille svensk træhus, der ligger lige ned til én af de store søer i Sverige.

De fleste svenske træhuse er malet i den traditionelle svenske røde farve, men den er jeg ikke så glad for. Rød er for mig en farve, der signalerer advarsel, fyrighed og aggressivitet og det er den mest iøjnefaldende farve på farveskalaen.  Derfor vil jeg klart vælge at male det sort med hvide vinduer, døre og sternbrædder. Det vil for mig give en mere rolig effekt og huset vil falde mere ind i den omkringliggende skov – uden at være helt kamufleret.

Jeg holder utroligt af det simple, det minimalistiske… Det giver mig en følelse af hurtigt overblik uden forstyrrende elementer. “Less is more” kunne mit motto fint være. Dog finder jeg mange minimalistiske indretninger en anelse kolde og upersonlige. Det er her udfordringen ligger for mig – at få kombineret det enkle med noget varmt og personligt.

Lad os gå rundt om huset…

…og træde indenfor, så I kan se, hvad jeg har fundet på… Entreen er ikke noget at bruge ret mange tastetryk på. Den kan, hvad den skal: Byde folk indenfor og give mulighed for at komme af med overtøjet. Et indbygget skab giver mulighed for at stille de sko og jakker, der ikke bruges jævnligt, af vejen.

Det, der er mest specielt ved at træde ind i huset, er den skønne duft af træ, som vidner om, at huset er lavet af naturlige materialer. For at komplimentere naturen udenfor har jeg valgt, at husets indretning så vidt muligt skal holdes i mineralske materialer. Det stemmer også godt overens med  min egen personlighed.

Simpel afvaskning

Badeværelset med brus er heller ikke nødvendigt at bruge flere afsnit på. Det er lyst, venligt og let at gøre rent. Væggene er, som i resten af huset, af hvidmalet træ. Gulvet er belagt med klinker i sort skifferlook. Loftet er i lyst træ med synlige sortmalede bjælker og lyset gives i form af indbyggede spots i loftet. Vasken er nedsænket i en kraftig bordplade af lyst lakeret birketræ og armaturer er i gyldent metal.

Husets kerne

Nu er vi nået til det, jeg har glædet mig allermest til at vise jer… Nemlig husets hovedrum, der nærmest er et multirum. Køkken, spiseplads, stor stue og soverum – praktisk talt i ét.

Det første man får øje på er det store panoramavindue, der går helt til kip i husets gavl. Lyset strømmer ind og der er den flotteste udsigt til søen nedenfor grunden. Lyset bliver gengivet indefor af de hvidmalede trævægge.

Kun én væg stikker af fra de andre, da den er tapetseret med olivengrønt tapet med hvidt mønster af af birkegrene med blade. Op af denne er den hvide læderstue placeret. Én sofa og Arne Jacobsens Ægget udgør siddepladserne i stuen. Bordet, der er placeret på et tuftet tæppe i samme grønne farve som tapetet, er et specielt træbord med skævt grenagtigt stel. I samme stil er husets eneste reol.

Hovedrummet har også sin egen duft… Duften af brændeovnen, der knitrer ovre fra hjørnet af rummet. Brændekurven i messing vidner om, at det er birkebrænde, der bliver anvendt som varmekilde.  På væggen ved siden af brændeovnen hænger et galleri af billeder, jeg selv har fotograferet og som betyder noget for mig.  De er alle fremkaldt i sort/hvid og rammerne er sorte. Enkelt, smukt og personligt.

Når man står med ryggen til panoramavinduet med den fantastiske udsigt vil man opdage, at det ikke kun er, når man sidder i stuen, at man kan nyde den. Fra hemsen over det halve af hovedrummet er der også udkig til samme smukke syn. Det er det syn, jeg vil vågne til, da soveværelset regerer heroppe…

Wake up as a Buddha…

Hemsen er indrettet i samme farver som resten af huset…oliven, hvid, sort, lyst træ og guld. Dog får Østens mystik og specielle stil lov til at dominere heroppe, da sengen ikke er rummets eneste funktion. Hemsen fungerer også som meditationsrum, hvorfor der selvfølgelig er en stor gylden Buddha og et lille alter.

Sengen er japansk…lav og i lys træ. En ægte futon, der efter sigende skulle være rigtig sund for ryggen. Og nu må man ikke glemme, at japanere statistisk set bliver gennemsnitligt 8 år ældre end os i Vesten – så det er da et forsøg værd?

Trappen og rækværket ved hemsen er sort akkurat som de synlige bjælker i det lyse træloft, der går igen i hele huset. På rækværket er der små gyldne fyrfadslysestager, der skaber hygge om aftenen.

Vejen til en mands hjerte går gennem maven…

Det siges jo, at uden mad og drikke dur helten ikke. Det gør jeg heller ikke, så derfor er spisepladsen indrettet lige nedenfor trappen til hemsen. Det lille spisebord med to af Wegners Y-stole placeret ud for et vindue med dejlig udsigt til skoven udenfor.

Køkkenet modsat spisepladsen er ikke stort, men har akkurat det, en mand har brug for til at lave små gode middage. Her går nogle af materialerne fra badeværelset igen. De sorte skiffer-klinker, den kraftige bordplade i lakeret birk og gyldne armaturer.

Naturen har magten…

Og det har den også over mig. De lyse træsorter, den rolige grønne farve, det lyse nordiske look, kontrasterne ved hjælp af det sorte og de gyldne stænk, der glimter sporadisk rundt omkring i boligen giver mig den ro, jeg har brug for i mit liv.  Det enkle og det naturlige går altid hånd i hånd.

Less is more…og skulle jeg få uventede gæster på besøg, er der altid plads til én mere, der trænger til en kop kaffe.