Disneys 3 rum

Posted by Peter Bjørn | Posted in Kommunikation, Tips og gode råd | Posted on 21-12-2009

0

Walt Disney var meget bevidst om, at kreativitet og kritik er to ting, hvilke er nyttige at holde adskilt. Det siges, at han af denne grund lod møder med sine medarbejdere foregå i 3 adskilte rum.

I det første rum mødtes medarbejderne for at få ideer. I dette kreative rum var alt tilladt, alle ideer kom på bordet, skitser blev hængt på væggen, personkarakterer blev udviklet, roller blev udspillet m.m. Kreativiteten fik lov til at spire.

Disney og storyboardet

Disney og storyboard

I det næste rum gik man i arbejdsrummet og begyndte at lave en skitse for forløbet i selve filmen. Detaljer blev udtænkt. Planlægningen startede og der blev beregnet tid for hver sekvens. Alt var stadig med –  ingen kritik, kun planlægning af hvordan ideerne kan realiseres.

I det tredje rum gik man ind i en særlig tilstand. I denne tilstand gav de sig selv lov til at være yderst kritiske. De så på planen for filmen med kritiske øjne, fokuserede på, om der var døde punkter, om der var nogle særlige interessante personer, som havde for lidt plads, om der var nogle handlinger, der skulle have mere plads.  Hermed var man nu produktivt kritisk. Der blev arbejdet videre med at udvikle filmen, inden detaljerne blev fyldt på.

Denne metode – Disneys 3 rum – vil jeg prøve at overføre til at løse min egen opgave med: at finde ud af, hvilket job, der er mit drømmejob.

Hermed har jeg sået det lille frø, som jeg gennem de næste uger skal nære og pleje…

Write a comment

UA-10682217-1