Nick Vujicic – en mand vi alle kunne lære meget af

Posted by Peter Bjørn | Posted in Buddhisme, Tips og gode råd, Virkelighed | Posted on 30-05-2010

0

Født uden arme og ben

Forestil dig at være født uden arme? Uden arme til at holde nogen tæt med, uden hænder til at holde en andens hånd med… Og hvad hvis du heller ikke havde nogen ben? Ingen mulighed for at danse,  løbe,  spille fodbold – ja du kan ikke engang stå på dine egne fødder? Og prøv så at sætte disse to scenaier sammen – ingen arme og ingen ben. Så er der i hvert fald ikke mange muligheder for at få fat på livets “kiks”, vel?

Hvordan ville du reagere, hvis det scenarie var dit liv?

Det er ikke længe siden, jeg så en video på YouTube af en mand netop uden arme og ben. Den fik mig virkelig til at blive helt stille indeni og give mit eget liv en kraftig revurdering. Mine egne problemer i livet blev virkelig sat i perspektiv der – og pludselig var der mange ting, jeg ikke længere sidder og har selvmedlidenhed over. Derfor synes jeg, at I også skylder jer selv at se videoen…

Hvor er Elvis???

Posted by Peter Bjørn | Posted in Virkelighed | Posted on 27-09-2009

0

Rød hankat savnes…
Rød langhåret hankat er forsvundet fra Chr. Winthersvej i Esbjerg lørdag, den 26/9-2009 tidligt morgen.

Har nogen set Elvis???

Har nogen set Elvis?

NB! Hvis du har et skur eller lignende, hvor han kan være lukket inde, vil du ikke lige tjekke efter?

Hvis du har set ham eller har oplysninger omkring ham, ring eller skriv venligst til mobil: 51944400.

På forhånd tak :-)

Elvis’ far…

Dizzy Mizz Lizzy Reunion Tour 2010

Posted by Peter Bjørn | Posted in Musik, Virkelighed | Posted on 15-09-2009

0

Så skete det endelig..! Det som jeg - og RIGTIG mange danskere – har ventet på, siden der blev viftet med en gulerod foran næsen på alle de, der var med til støttekoncerten  i Vega i 2006.

Ja, det er Dizzy Mizz Lizzy’s Reunion Tour 2010, jeg snakker om. I morges blev sløret for touren løftet bl.a. via Tim’s blogindlæg på MySpace.

Der tog mine tanker lige en tur ned gennem memory lane til dengang, jeg så dem for første gang på Loppen/Christiania. Det var i 1992, hvor de endnu ikke havde vundet DM i Rock, men var et meget populært lokalband i København. Dengang anede ingen, at alle unge mennesker i Danmark  kort tid efter ville synge med på Waterline, Barbedwired Baby’s Dream og Love Is A Losers Game.

Når en sky går for solen…

Posted by Peter Bjørn | Posted in Hjerneblæst, Virkelighed | Posted on 14-09-2009

0

Nej, det har intet med mit humør at gøre. Selv om jeg ofte bliver ramt af heftig træthed pga. arbejde og  interesser til langt ud på natten, så er der klart solskin i min hverdag. Jeps – det er skønt!

solsky

Nej, det med skyer for solen er et fænomen, jeg ikke kan forstå, de ikke af og til forklarer i vejrudsigten? Altså det faktum, at når en sky går ind over solen, så begynder det at blæse med det samme. Ikke 5 sekunder senere. Nej, med det samme! Hvordan kan det egentligt lade sig gøre? At vi kan mærke effekten synkront med noget, der sker flere kilometer væk? (og tro mig, jeg mærkede det forleden på stigen, da jeg malede min mors træværk på gavlene)

Vicevært bliver jeg aldrig…

Posted by Peter Bjørn | Posted in Virkelighed | Posted on 13-09-2009

1

Jeg tager hatten af for dem…viceværterne. Alt det praktiske, man skal ordne. Have hænder, der er skruet rigtigt på. Til lands og i luften.

Nej, jeg er bestemt ikke særlig handy – og så har jeg det alt andet end godt med højder og stiger. Slet ikke, når det blæser. det fandt jeg ud af, da jeg gjorde min pligt som søn af en maler igår. Sternbrædderne på Chr. Winthersvej(min mors hus) skulle males, da de efter 10 år uden vedligeholdelse trængte alvorligt. Normalt var det min kære fars tjans, men da han desværre ikke længere er her, så måtte jeg jo prøve at gøre ham kunsten efter… Op på stigen og afsted til spidserne af de tre gavle. Ikke kigge ned. Ikke kigge til siderne. Fokus på maling og brædder! (Savnede godt nok de der liner, de bruger til bjergbestigning??)

maling

maling

Et lille tweet…

Posted by Peter Bjørn | Posted in Maling, Virkelighed | Posted on 10-09-2009

1

Der er løbet meget vand gennem åen, siden jeg sidst skrev til denne blog. Åbenbart har jeg et brist med hensyn til at være kreativ, når det er forår og sommer, for det er også først nu, jeg atter har fået malet lidt igen. Igår blev jeg færdig med “BIG is better” nede på Tobakkens kreative værksted. Dejligt at se folket dernede igen :-)

Big Dog

Big Dog

Nå, men jeg ville også bare lige skrive ganske kort, da jeg i skrivende stund er igang med et brush-up her på peterbjorn.com.

På gensyn snart!

Hold da op…

Posted by Peter Bjørn | Posted in Virkelighed | Posted on 11-01-2009

0

Er det virkelig en hel uge, siden jeg sidst har skrevet??? Det føles slet ikke sådan. Overhovedet! Gad vide, om det er godt eller skidt? Tror, det må være et godt tegn. Et tegn på, at jeg har været optaget af andet end navlepilleri…? Progress, my dear friend..!

Et andet godt tegn har også været, at jeg atter kan male igen. Ja, altså først i dag var det som om, farverne ville, som jeg ville. Det har bare at holde ved nu – er langt bagud mht. at få lavet nogle billeder færdige.

Sunday Sleepy Sunday

Posted by Peter Bjørn | Posted in Virkelighed | Posted on 04-01-2009

0

Det har været vaskeægte søndag i dag. Forbandet svært at holde gang i maskineriet… Kulden udefra gjorde det bestemt ikke lettere. Stille og roligt blev mine hænder og fødder mere og mere stive af kulde, mens jeg stod og malede – og uanset hvad, så er det ikke let at male med vanter på. Pludselig blev vejen ind til den lune dyne yderst tiltrækkende. Bare lige for at få varmen….Ahh….Zzzzz…

Nyt fra Esbjerg’s Nepal…

Posted by Peter Bjørn | Posted in Buddhisme, Virkelighed | Posted on 03-01-2009

0

Ahhh…det har været en god dag her i mit lille retreat-center… Masser af stilhed, frihed og tid til at få gjort lidt af det, jeg ikke har haft tid og overskud til i den sidste tid.

Startede med at meditere en time i morges – ja, du læste rigtigt! Morgen! Jeg stod op kl. 08.30. Fandme. Det var faktisk ikke så grim en oplevelse, som det tidspunkt ellers normalt er for mig. Fedt at få givet min meditation et los i røven – det giver altså en god start på dagen.

meditation_Sep08

I feel the need – the need for a retreat!

Posted by Peter Bjørn | Posted in Buddhisme, Virkelighed | Posted on 02-01-2009

0

Ahh…nu er ungerne ude af vagten, tasken pakket og taxa’en er på vej… Jeg er på vej til det retreat, jeg har savnet, siden julen meldte sin ankomst. Det lyder alt sammen meget eksotisk, ikk? Et retreat i buddhistiske termer betyder jo oftest, at man stikker af til et øde kloster i nogle bjerge et sted i Indien, Tibet eller lignende, men det har jeg så ikke lige råd til på en SU…

Buddha

Buddha

UA-10682217-1